Sex til Salg
Forside
Unge
Voksne
Handlede
Købere
Bagmænd
Fakta
Holdninger
Opgaver
Unge
'Fyr søger rådgivning'


Helge: Hej, det er Helge- rådgivningslinjen � unge og sex.

Janus: Hej � det er Janus. Helge, du var ude på min skole for et par uger siden, og da sagde du, at man bare kunne ringe på det her nummer, hvis man ikke kunne finde ud af det med sex. Så det er altså derfor, jeg ringer. Jeg ved heller ikke, hvem jeg ellers skal snakke med.

Helge: Det er ok � Janus. Det er derfor, jeg er her. Fortæl mig, hvad det er, der trykker dig.

Janus: Ser du, jeg kan ikke rigtigt finde ud af det med piger og fyre. Jeg tror, jeg tænder mest på fyre. Jeg har godt nok været lidt kæreste med Julie fra min klasse, men det blev aldrig til andet end kys og kram og lidt sjov. Jeg tænker sgu mest på Rasmus fra min klasse, men det kan jeg ikke finde ud, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med det?

Helge: Har du indtryk af, om det er gengældt?

Janus: Han er ikke til at komme i nærheden af. Pigerne flokkes om ham, og han lægger dem ned på stribe. Jeg tror, at jeg ville blive helt til grin over for ham og alle andre, hvis han vidste, hvordan jeg har det med ham. Men jeg har altså vilde drømme om, hvad vi kunne gøre sammen.

Helge: Jeg kan høre, du er ved at finde ud af, hvordan du kan tackle din seksualitet. Det er altid svært som ung, hvis man ikke er som de andre og finder ud af, at man er mest interesseret i personer af samme køn. Det kan være svært i forhold til kammerater og familie.

Janus: Jeg chatter en del på nettet, og der går jeg kun efter fyre.

Helge: Du siger, at du går efter fyre. Betyder det, at du chatter med dem om sex - og hvad I kunne gøre sammen?

Janus: Ja, jeg har prøvet forskelligt - sådan lidt virtuelt, men det er faktisk også blevet til mere.

Helge: Når du siger, at det er blevet til mere, hvad mener du så med det?

Janus: Jeg kender altså godt alle de gode råd om sikker chat � men man er vel også nødt til at prøve sig selv, ikke?

Helge: Måske har du allerede prøvet dig af i forhold til en anden fyr?

Janus: Ja, for et stykke tid siden. Jeg chattede en del med en fyr, der virkede skide sød. Vi snakkede også i mobil sammen og sendte sms�er til hinanden. Jeg kunne mærke, at jeg altså var nødt til at mødes rigtigt med ham. Vi aftalte at mødes en lørdag aften på Broen i århus. Det var ham, der inviterede. Det var mærkeligt at møde ham. Jeg havde sgu kriller i hele kroppen. Han var en sød fyr. Vi drak nogle øl og hørte musik. Jeg skulle altså ikke ud og danse med ham, men jeg kunne mærke, at jeg blev helt varm, når han rørte ved mig. Han spurgte mig, om jeg ville med hjem til ham? Så kunne vi være sammen. Han ville give mig 500 kroner for det. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg skyldte ham noget. Han havde jo betalt entre og givet øl, men alligevel.
Helge: Havde du lyst til at tage med ham?

Janus: Ja det havde jeg egentlig, men jeg blev usikker, især fordi han ville give mig penge for det. Jeg har aldrig før tænkt på, at man kunne få penge for sex. Det var i hvert fald kun noget billige tøser gjorde. Vi tog hjem til ham. Jeg drak en del vodka. Han blev ligesom anderledes. Mere rå. Jeg var både fuld og bange. Vi var sammen - altså sådan seksuelt. Det var både godt og skidt. Bagefter skulle jeg bare brække mig. Måske var det vodkaen. Jeg tog en natbus hjem. Jeg havde de 500 kroner i lommen. Jeg havde det ad helvede til. Bagefter har jeg tænkt meget på, om jeg er sådan en fyr, der bare skal tjene penge på sex - altså en slags trækkerdreng - men sådan synes jeg jo ikke, jeg er.

Helge: Har du hørt noget fra din ven fra Broen?

Janus: Nej. Jeg synes bare, han har brugt mig. Jeg har besluttet ikke at kontakte ham igen. Han har brugt mig og betalt for det.

Helge: Måske skal du prøve at give dig selv tid. Det, der tiltrækker dig, er jo ikke pengene, men intimiteten. Det er vigtigt for dig, at du får nogle gode oplevelser med din seksualitet. Jeg kan godt forstå, at chatsiderne giver nye muligheder. Måske skal du holde dig i det virtuelle rum et stykke tid.

Janus: Jeg har bestemt, at jeg ikke vil have penge for sex - i hvert fald ikke i første omgang. Så tror jeg ikke, jeg kan finde min egen rolle.

Helge: Er der nogle, du kan snakke med om, hvordan du oplever din seksualitet lige nu?

Janus: Nej, jeg aner ikke, hvem jeg kan bruge. Mine forældre ville styrte om på stedet, hvis de vidste noget. Det er heller ikke noget, jeg kan snakke med vennerne om. Der er man jo bare med i deres spil. Den eneste, jeg måske kunne snakke med om det, er min gamle kæreste Julie, men jeg ved ikke, om jeg tør stole på hende.

Helge: Du er velkommen til at ringe til mig igen. Vi kunne jo aftale, at inden du mødes med en ny fyr, ringer du lige til mig. Jeg kan høre, at du har bestemt, at du ikke vil blande penge eller andre ydelser sammen med din seksualitet. Tænk lidt mere over, om du kan bruge Julie som fortrolig.

Janus: Tak for hjælpen. Det kan godt ske, jeg ringer igen.



Tilbage til Unge
Printvenlig version af siden
Til Opgaverne